Sådan gør du
Beskrivelse af processen
Hvordan var processen planlagt?
Projektprocessen blev planlagt som en vekselvirkning mellem arbejdsgruppemøder, hvor der var fokus på udvikling af sammenhængende forløbsaktiviteter og afprøvninger med eleverne på dedikerede grundforløbshold.
Hvordan blev processen gennemført?
Vi har undervejs i projektprocessen udviklet og afprøvet handlemodsrettede undervisningsaktiviteter på Grundforløb 2. Det er mundet ud i beskrivelsen af et handlemodsrettet forløb på Grundforløb 2 med lærervejledninger, undervisnings- og inspirationsmaterialer.
Hvordan blev processen evalueret?
Processen er evalueret med arbejdsgruppen med et særligt fokus på deres oplevelser og erfaringer med implementeringen af handlemodsdidaktik i undervisningen.
Hvilke aktører indgik i aktiviteten
Som del at udviklingsprocessen har vi på skolen nedsat en arbejdsgruppe bestående af undervisere på skolens Grundforløb 2. Denne arbejdsgruppe har stået for udviklingen af det redifinerede GF2 forløb og materialer hertil.
Desuden har vi sideløbende haft et samarbejde med konsulentvirksomheden Handlemod, som vi har udviklet en række videoer om handlemod og innovation sammen med. Al videomaterialet og begreberne herfra indgår i den samlede materialepakke.
Som sparringspartner og ekstern konsulent ind i projektet har vi endvidere samarbejdet med Malene Alstrup, innovationsunderviser og koordinator for Studentervæksthuset på VIA i Viborg.
Gode råd og øvrige forhold, der er vigtige for at kunne gennemføre aktiviteten
Det er vigtigt at være tydelig omkring og fastholdende i elevernes arbejde med handlemod i undervisningen. Det er vigtigt at give plads til arbejdet ligesom det er vigtigt at lave gentagne seancer, hvor eleverne får mulighed for at reflektere over dem selv, deres omgivelser og de processer, de har været igennem i deres uddannelsesforløb.
Opmærksomhedspunkter og erfaringer med aktiviteten
Skolen har indtil videre kun haft mulighed for at lave sporadiske afprøvninger af det udviklede materiale, hvilket betyder, at der kan ske yderligere tilpasninger i materialet efter projektets formelle afslutning. Disse ændringer deler vi dog naturligvis gerne, også efter projektets afslutning.
Den mest iøjnefaldende erfaring vi har gjort os i projektperioden må være meningsfuldheden i og vigtigheden af at indtænke handlemodsdidaktik i undervisningen på SOSU-uddannelserne. Det har været mærkbart øjenåbnende for elever og undervisere at arbejde med tilgangene, der giver mulighed for at forstå og se sig selv og andre i et mere reflekteret og klart lys.