Understøttelse af en EUX Velfærd-identitet
Ved at skabe sammenhold blandt EUX-eleverne og skabe en identitet som EUX-elev ønsker vi at skabe større sammenhæng og mening i eleverne uddannelse.
Det sker gennem to aktiviteter:
1. Sammenhæng og sammenhold mellem eux-eleverne:
Her samles alle eleverne undervejs i praktikken til både faglige og sociale arrangementer. EUX-eleverne vil under deres uddannelsesforløb i praktikken komme ind på skolen til transfer-understøttende aktiviteter, herunder mere uformelle samlinger med underviserne om erfaringer mm.
2. Fællesskab og støtte på tværs af eux-årgange:
Sammen med EUX-eleverne vil en underviser være ansvarlig for at koble eleverne sammen på tværs af årgangene i makkerpar, således de kan søge sparring og støtte igennem hinanden.
Formålet
Gennem større fokus på forbindelsen mellem skole og praktik og på at skabe sammenhold mellem eleverne på tværs af årgangene, skal indsatserne skabe større mening og sammenhæng i elevernes uddannelsesforløb.
Derfor har vi taget udgangspunkt i aktiviteter, som eleverne finder meningsfyldt for deres uddannelsesforløb, og som kan medvirke til at øge rekrutteringen på EUX-uddannelsen.
Målgruppe
EUX-elever på alle årgange