Sådan gør du

Beskrivelse af processen

Hvordan var processen planlagt?

Et af de lokale elevråd på Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens har forestået planlægningen af aktiviteten med støtte fra den lokale elevrådsansvarlig og en uddannelsesvejleder.

 

Elev-til-elev sparringscaféen er placeret i studiecentertiden dvs. i et tidsrum, hvor eleverne befinder sig på skolen, så alle elever har mulighed for at deltage i aktiviteten. Det er dog frivilligt, om eleverne deltager i aktiviteten, da eleverne selv disponerer over deres studiecentertid.

 
Hvordan blev processen gennemført?

Aktiviteten er blevet afprøvet i en light online version under corona-nedlukningen i foråret 2021, mens den fysiske afprøvning af aktiviteten blev gennemført i efteråret 2021.

 

Forud for den fysiske afprøvning har den lokale elevrådsformand sammen med den lokale elevrådsansvarlig været rundt i alle klasser for at informere om aktiviteten. Samtidig har den lokale elevrådsansvarlig informeret om aktiviteten på skolens intranet med henblik på at opbakning og opfordring fra underviserne til at deltage i aktiviteten.

 

Hvordan blev processen evalueret?

De elever, som deltog i den fysisk afprøvning af aktiviteten, har evalueret aktiviteten ved hjælp af simple fysiske spørgeskemaer i umiddelbar forlængelse af aktiviteten. Derudover har det lokale elevråd foretaget en kvalitativ evaluering af aktiviteten ved deres førstkommende elevrådsmøde efter afprøvning af aktiviteten.

 

Evalueringerne viser, at eleverne har været glade for aktiviteten, hvorfor aktiviteten vil blive implementeret på afdelingen samt vidensdelt med skolens øvrige lokale elevråd og elevrådsansvarlige.

 

Hvilke aktører indgik i aktiviteten 

  • Det lokale elevråd
  • Den lokale elevrådsansvarlig
  • En uddannelsesvejleder

Gode råd og øvrige forhold, der er vigtige for at kunne gennemføre aktiviteten

  • Lokation som er lille nok til at være intimt og stort nok til, at eleverne kan trække sig ud til dialog med hinanden, uden at de øvrige deltagere kan høre, hvad der bliver talt om.
  • Elevvenlig forplejning f.eks. saftevand, chips, kage eller lignende.
  • At en underviser eller lignende understøtter eleverne i rammesætning af aktiviteten.

Materialer til aktiviteten

Find materialer og inspiration til at gennemføre aktiviteten