Fagligt og socialt forum i praktikperioden
Med aktiviteten Et fagligt og socialt forum i praktikperioder, får eleverne mulighed for at mødes og samtale om praktiklivet og de sociale og faglige udfordringer, de møder i den ”voksendominerende” hverdag
Formålet
Vi vil give eleverne oplevelsen af, at de er sammen om de nye udfordringer i praktikken, selv om de er hver for sig.
Det faglige og sociale forum skal samtidig være medvirkende til at skabe nye eller styrke allerede eksisterende sociale bånd mellem eleverne, så de måske kontakter hinanden yderligere i praktikperioden, hvormed fællesskabet klassevis også i praktikperioderne styrkes, hvilket vil medvirke til at fastholde EUX-eleverne i EUX-Velfærdsuddannelsen.
Målgruppe
EUX-elever på hovedforløbet.