Forberedelse til somatisk praktik
For at forberede eleverne og klæde dem på til deres somatiske praktik har skolen i samarbejde med praktikken lavet et par fælles dage inden praktikstart og i slutningen af praktikken.
Inden praktikken kommer den uddannelsesansvarlige, en praktikvejleder og elever, der har overstået praktikken på besøg på skolen og har en dialog med eleverne om de fælles forventninger til praktikken.
I slutningen af praktikken samles der op på oplevelser, erfaringer og refleksioner med endnu en fælles dag.
Formålet
Formålet er at eleverne skal føle sig set og blive informeret om hvad der kan vente dem i den somatiske praktik.
Ideen er kommet fra den uddannelsessvarlige i regionen i et ønske om, at eleverne er bedre klædt på til at komme i den somatiske praktik.
Målgruppe
Social- og sundhedsassistenter i praktik på somatisk sygehus.